Fysioterapi

Hvorfor vælge Solsiden Fysioterapi?

Har du fysiske skavanker eller smerter, som generer og hæmmer dig i din hverdag? Eller er du seriøs idrætsudøver og ønsker at udnytte dit fulde fysiske potentiale?

Jeg kan hjælpe dig med at genfinde tilliden til din krops ressourcer og styrke din fysik.

Jeg har arbejdet som fysioterapeut i 30 år, og for mig er det stadig en spændende detektivopgave at finde frem til, hvorfra gener eller smerter stammer, og hvordan jeg nemmest og hurtigst muligt ved hjælp af forskellige behandlingsteknikker og træningsøvelser kan hjælpe kroppen tilbage på sporet og gøre min patient til en bedre og stærkere version af sig selv.

På baggrund af min mangeårige erfaring indenfor fysioterapien, mit faglige overblik og et målrettet, individuelt forløb, opbygger og forbedrer vi din fysik og dine muligheder for at opnå de mål, du har sat dig. Hvad end det indebærer at genvinde funktion efter en operation, at kunne løfte dit lille barnebarn uden smerter, eller at gennemføre en ironman.

Mit fornemmeste mål er at gøre dig behandler-uafhængig og få dig tilbage til dit dagligdagsliv eller din træning med så meget mentalt og fysisk overskud som muligt.

Jeg arbejder ud fra en holistisk tilgang og tilstræber altid at arbejde mig hele vejen rundt om din situation; træningstilstand, stressniveau, søvnmønster, jobfunktion, kost og familieliv er altid områder, vi taler om. Hvis du er indstillet på det. 

På baggrund af en undersøgelse og en samtale, giver jeg dig min professionelle anbefaling af, hvordan behandlings- og træningsforløbet bør se ud.  Forløbet vil oftest være en kombination af manuel behandling og træning, da manuel behandling efter min mening sjældent kan stå alene.

Rul til toppen